Wuzuquans historie
  CWAs historie
  Kung Fu
  Tai Chi
  Kickboxing
  Løvedans
  Close Quarter Combat
  Kinesisk madlavning
  Træningstider
  Priser
  Instruktører
  Gradueringer
  Resultater
  Presse
  Bestyrelse
  Vedtægter
Klubben
Copenhagen Wuzuquan Academy, som er beliggende i Tårnby/Kastrup på Amager, blev stiftet den 1. januar 2004 af Jan Rasmussen, David Rasmussen, Bo Grubbe Jensen, Kenneth Jørgensen og Lasse Andersen, som alle fem havde erfaring indenfor andre former for kampkunst/kampsport. Efter at have stiftet bekendtskab med Master Ho i Malmø og derigennem Wuzuquan, følte alle 5 stiftere at de endelig havde fundet det helt rigtige system for dem, og efter at have trænet gennem længere tid hos Master Ho, blev CWA stiftet med Master Ho’s samtykke.


Master Ho og den højest graduerede skandinav i Wuzuquan, Kjell Knutson.

Klubbens stiftere har som nævnt deres baggrund indenfor forskellige andre systemer, og Master Ho er selv højt gradueret indenfor mange andre systemer. Dette gør, at vi i CWA er åbne overfor at bruge træningsmetoder og teknikker fra andre systemer i den daglige træning og tage gæsteinstruktører ind fra andre systemer. Formene, der trænes, stammer dog udelukkende fra Wuzuquan.

Flere af instruktørerne træner stadig andre systemer ved siden af Wuzuquan. Endvidere tager instruktørerne jævnligt kurser i f.eks. låse, kast, nervepunktstryk og lignende for stadigt at øge instruktørernes viden og undervisningsniveauet i klubben.

CWA har siden sin opstart etableret et bredt neværk af kontakter i både ind- og udland, hvilket har medført deltagelse i såvel nationale som internationale stævner og seminarer. CWA arrangerer udover en række seminarer og træningsture endvidere hvert andet år en træningstur til Fjernøsten, hvor vi blandt andet har en unik mulighed for at træne med Master Gooi og Master P'ng på Penang, Malaysia, samt har mulighed for, at besøge Wuzuquans hovedsæde i Kuala Lumpur, Malaysia. Vi har også besøgt Yip Man Athletic Association i Hong Kong.

Derudover har vi i Singapore trænet Tai Chi hos Singapore Wushu Center under Low Szee Wai som er tidligere landholdskæmper for Singapore. Endvidere har vi trænet med Master Xiao, som er Professor i Wushu ved universitetet i Beijing.

CWA sammen med Low og Master Xiao. CWA sammen med Master P'ng. CWA sammen med Master Gooi.